| Notater |
- Som motivering for, at jeg, uagtet jeg som grundlag for den f?rste del af dette har benyttet Hundrups Stamtavler, begynder l?gtsregisteret med R?dmand J?rgen Bang og ikke med den ham af Hundrup tildelte "Fader", den i 1517 adlede Oluf Bang, ?nsker jeg at citere udtalelser af et par af vore bedste ?ldre og nyere Genealoger.
H. F. R?rdam i sin artikel om "Oluf Bang" i C. F. Brickas Biogr. Lex. I. Udg. "Bang, Oluf, 1480, (?) - 1522, pavelig Kapellan og Notar, var f?dt i Middelfart, hvor hans Fader, Hans Bang var Borgmester .... Han d?de imidlertid allerede 24. December 1522 i Rom. I en sildigere tid har man uden al f?je gjort ham til Stamfader for den vidt forgrenede sl?gt Bang. En broder til Oluf Bang var Mester Peder Hansen Bang, der betegnes som Klerk i Odense stift, .... 1527 blev han af Biskop Jens Andersen (Beldenak) viet til Pr?st i Middelfart. Efter Reformationen blev han tillige Provst i Vends Herred. Han d?de i Marts 1566. En r?kke historiske optegnelser, der gennem den yngre Cornelius Hamsfort ere komne til os, og hvoraf foranst?ende til dels er ?st, synes at skyldes Peder Hansen Bang"
Albert Fabritius i ovenn?vnte v?rks 2. udg.
"Bang, navnet p? flere danske sl?gter, hvis uafh?ngighed af hverandre m? anses for givet p? trods af ?ldre Genealogers fors?g p? at k?de dem sammen til en. Den mest kendte af disse sl?gter stammer fra Vestfyn, hvor fire br?dre Poul, Hans, J?rgen og Henrik Bang fra Middelfart og Assens n?vnes sammen i 1547 (Dsk. Kancelliregistre 1535 - 50 s. 347). Det er uvist, om disse har forbindelse med Stiftsskriver og ?ksenhandleren Christopher Bang (d?d 1599) og dermed med Kapellanen Oluf Bang (d?d 1522), som fejlagtig er opstillet som den f?lles stamfader for sl?gten Bang, og hans broder Sogenpr?sten Peder Hansen Bang i Middelfart. Sidsten?vnte var i sl?gt med Pr?sten Mads Bang, der havde stiftet det St. Anna alter i Middelfart, om hvis Gods Peder Hansen bang og andre sl?gtninge 1547 stredes med Borger i Bogense Hans Bang; denne havde ogs? andet Kirkegods, som efter hans d?d 1560 overgik til ?ksenhandleren Christopher Bang, hvad der st?tter formodningen om deres sl?gtskab. Af de n?vnte fire br?dre skal Henrik v?re Fader til Pr?sten Hans Henriksen Bang (d?d 1620), medens J?rgen er Stamfader til en stor eftersl?gt ....."
Registrator C. U. A. Plesner i sin afhandling "Sl?gten" Bang o.s.v.
" .... Ved de f?rste mandlige led af sl?gten if?lge Hundrup tilf?jer denne uden videre et "Olufsen", men han anf?rer intet bevis for, at de ere s?nner af nogen Oluf ..... Den f?rste af Oluf Bangs s?nner er if?lge Hundrup Mester Peder Olufsen Bang. Men at denne ikke var hans s?n, fremg?r af et Dispensationsbrev for ham af 9. Juli 1516, udstedt af den ovenomtalte Cardinal Thomas af Gran (alts? rimeligvis p? vor Oluf Bangs forb?n) og udtrykt i Ny Kirkehist. Samlinger VI 756 - 762, thi han kaldes heri Petrus Johannes, dictus Bang de Medelfardia og kan alts? med sikkerhed udelades af stamtavlen. Hundrup er bleven opm?rksom p? dette brev og omtaler det side 2 i en note, men han bibeholder ligefuldt ham og hans afkom i stamtavlen over Oluf Bangs efterkommere blot med tilf?jelsen af et sp?rgsm?lstegn ved hans navn. Men et lignende sp?rgsm?lstegn i det mindste burde han da ogs? have sat ved Hans (side 10), J?rgen (side 62), Povl (side 88) og Henrik (side 90) "Olufs?nner" Bang, hvilke han selv betegner som Mester Peder Bangs br?dre, og hvilke de af ham meddelte oplysninger ligeledes synes at betegne som s?danne."
Efter at v?re bekendt med disse udtalelser af kyndige m?nd, t?r jeg ikke f?lge Gjessing og Hundrup i deres angivelse af, at J?rgen bang var en "Olufs?n"; det er nok mere sandsynligt, at han var en s?n af Borgmesteren i Middelfart, Hans Bang, og da jeg tillige ?nsker at holde mit arbejde indenfor en for mig overkommelig gr?nse, har jeg givet afkald p? at udgranske, hvem der var J?rgen Bangs Fader eller br?dre og kun besk?ftiget mig med J?rgen Bang og hans efterkommere. Krusaagaard, November 1940. I. W. Hanssen.
Kgl. Skrivelse af 8. Juni 1547: Mester Peder Bangh, Sognepr?st i Medelfar, Niels Hansen og Rasmus Boesen, Borgenre smstds, fik Ejendomsbrev p? St. Anna Hus liggende n?st op til Mads Lunds Gaard i Medelfar og en bod n?st op til St. Anna Hus med en Humlegaard i Vestergade mod at bygge og forbedre samme Hus og Bod og aarlig udgive til Pr?dikestolen i Medelfar Sognekirke saadan skyld, som Borgmester og Raad s?tte derfor. Odense, Onsd. efter trinitatis S?nd.
Poul Bangh, Borgmester i Assens, Hans Bangh, Byfoged i Medelfar, J?rgen Bangh og Henrik Bangh, Br?dre fik paa samme Vilkaar Ejendomsbrev paa en Gaard n?st op til St. Anna Hus, ibort af Niels Knudsen, med en Bod n?st op til Porthuset, iboet af Thomis Jyrgensen. (Hundrup kalder denne Hans). Datum ut supra. (Dansk Cancelli Registranter).
Kgl. Skrivelse af 18. decbr. 1549: Vi Christian G.a.v. af os elskelig Poul Bang, Borgmester i Assens, nu paa sin Broder Jyrgen Bangs Vegne har havt for os 2 beseglede Pergamentsbreve lydende paa en Gaard og Grund her i Assens paa det Hj?rne ved Torvet og ved den Adelgade, som l?ber til Vandm?llen og norden op til Vor Frue Kirkegaard og som Jyrgen Bang kj?bte af J?rgen Regelsen og for de 2 Mark danske, som der b?r gives deraf til Pr?dikestolen smstds., har Jyrgen Bang udlagt Fyldest igjen til Kirken, som forskr. Breve videre derom indeholder hvilke hermed stadf?ste. Thi forbyde vi o.s.v. Assens, Onsd. post Lucie virg. (D.C.R.)
(Samme Dag fik Povel Bang, Borgmester i Assens, Livsbrev paa et Boel i Saltofte, som Jep Kolling nu paabor).
Kgl. Skrivelse af 22. Juni 1563: Forleningsbrev for J?rgen Bang, Borger i Assens, paa Kronens Part af Tienden af Turup Sogn i Fyen for en aarlig Afgift af 1? Pund Rug til Ottensegaard.*) (D.C.R.)
Han forekommer som Raadmand i Assens tilligemed sin ovenn?vnte Broder Poul Bang i Skj?der af 19. Marts 1560 og 5. Marts 1566, ligesom ah nogsaa omtales sammen med Poul Bang og Stiftsskriver Christopher Bang 1569 i en Domsakt, hvorved Indt?gten af Helligkors Vicaries Gods tilkjendes Sognepr?sten i Assens.
Sml. Rosenvinge, gl. danske Domme III, 135 ff., se ogs? Richardt og Becker, Prospekter af danske Herregaarde IX 10.5, Pontoppidans Dsk. Atlas VI 675.
*) Pund, der var 2 ?rter, var 20 Skpr. Rug eller Hvede, 24 Skpr. Byg, Blandkorn eller Boghvede og 40 Skpr. Havre. Men da Skj?pperne i Sj?lland, Lolland, Falster og Sm??erne var st?rre end i Fyn og Langeland, blev 1 Pund ogs? st?rre. 1 Pund Byg i Sj?lland var s?ledes i vort nu brugelige Kornm?l 4 T?nder, medens det i Fyn kun var 3 T?nder. (N. Rasmussen, S?kilde, i Landbr. Ordb. 1881).
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015.
|
1465 - 1522 (~ 58 år)
[1]