| Notater |
- From the Hammershus Tingbog 1715-1742, November 4, 1715, page 16a:
P? amtskriver Shoors vegne m?dte kaptajn Niels Nielsens p? tinget for at f?re kontravidner mod Hans Vefstsen p? den 13 g?rd i Rutsker i den sag han havde f?rt p? N?rre herredsting om den f?lles udmark, som han havde indgr?ftet i den vester udmark i Rutsker.
F?lgende var indkaldt fra Rutsker: Joen Pedersen (g?rd nr. 6), Peder Andersen (7), Niels Andersen (8), Peder ?bersen (9), Anders Larsen (10 & 11), Martin Davidsen (12), J?rgen Larsen (14), Peder Christensen (15), Svend Engelbretssen. Fra Olsker: sandemand Lars H?eg (5), Esber Pedersen (6), Claus Jensen (7), fendrich J?rgen Gi?dich. Endvidere er indkaldt vidner fra Olsker: Anders Larsen, Mogens Olsen, Anders Hansen, Lars Nielsen, Peder Aretsen, Truued Hansen, Albert Henrichsen, Peder Pedersen, Veidech Hagensen fra Rutsker. Desuden fra Rutsker Sandemand Hans Svensen, Ole Clausen, Anders Larsen, Lars Rasmussen og Peder Monsen. Rutsker boerne skulle besvare sp?rgsm?l om udmarken p? den s?ndre side, der str?kker sig fra Rutsker udmark til nord til Slotslyngen.
Fra Allinge var indkaldt Knud Nielsen, Hans J?rgensen, Lauring Gifuersen som skulle vidne om den vestre og den f?lles udmark.
Fra Sandvig indkaldtes konstabel Niels J?rgensen og J?rgen Hansen, Christopher Hansen, Rasmus Pedersen, Niels Bentsen, Anders Jensen, Hans Aretsen. Fra Allinge: Kaptajn Anders Larsen, l?jtnant Jens Nielsen, Hendrich Peder Larsen, Hans Jensen, Thor J?rgensen, Hartvig Andersen, Mogens Nielsen, Michel S?rensen, Anders Nielsen, Peder Hansen, konstabel og kirkev?rge Rasmus Larsen, Peder Hansen, Albert Dick, Jacob Madsen, Hansen Andersen, Mads Michelsen, Christen Pedersen, Hans Larsen
Hans Nielsen fra Habbedam udtalte sig p? b?ndernes vegne, at de mente, at indst?vningen ikke kunne v?re lovlig, dels fordi de mente, at dette ske ske ved deres hjemting og dels fordi indkaldelsen var sket p? slet papir. Birkedommeren afviste, da de var indkaldt af Niels Nielsen, som fuldm?gtig for kommandant Reedts vegne og dermed var det kongens sag, der skulle f?res. Kaptajn Niels Nielsen mente, at byens k?mnere skulle forklare hvorledes den s?kaldte Vester Udmark kunne betragtes som f?lles kl?vgang s?vel for borgere og b?nder.
K?mneren S?ren Michelsen fra Sandvig mente, at borgerne i Allinge og Sandvig havde nydt rettighederne til kl?vgang og br?ndsel fra arilds tid i den s?kaldte Vester Udmark, som nu er sagens kerne. Han mente at beviset for ejerskabet findes i Byens bog, hvor man kan se, at borgerne havde betalt 6 mark og 10 skilling i skat for byens vang og jord i Vestermark. Hans Andersen, Jacob Madsen og flere andre havde indg?rdet jord fra den f?lles vang. K?mneren mente, at det skulle levere jorden tilbage, hvis de ikke kunne bevise at de havde vundet h?vd p? det ved mindst 20 ?rs brug.
Tingbogen for 21 november 1684 blev afskrevet, Afsnittet omfattede regnskab for byskatten 1682 og 83 fremlagt af byfogeden Hans J?rgensen. I alt 63 daler 15 skilling. Heraf til amtskriver Dechner 16 rigsdaler i stedet for udgifter til den f?rge som gik mellem Bornholm og Sk?ne. Dern?st foruden 6 mark og 10 skilling, som kaldes for rumpeskat, for Vester udmark bel?b sig for 2 ?r til 34 rigsdaler 20 skilling, byfogden har bekostet en bybog for 5 mark, samt p? byens vegne tre mark og andre 3 mark, desuden havde byfogeden p? byens vegne ladet v?lge en bytrommeslager ved navn Jens Nielsen. Regnskabet var underskrevet af Niels J?rgensen i Sandvig, Niels Hansen og Hartvig Villumsen af Allinge p? samtlige borgeres vegne.
Hartvig Villumsen og Lars Nielsen tillige med andre ber?rte m?nd ville ikke acceptere k?mnerens p?stand om at f?re jorden tilbage til f?llesskabet, da det ikke vedkom sagen. F?llesskabet omkring Hammeren, som str?kker sig fra nord til Sandvig, st?der op til Allinge og i syd mod Olskers b?nderjorde. I sagen, mente de, kunne der ikke d?mmes, da ingen vidste bedre. Kaptajn Niels Nielsen kunne ikke acceptere dette uvisse bestemmelser, da han f?rte kongens sag.
"Hans Vefstsen formeener ud af denne Sag som hans kongl. Mayst. Ambtshrifuer hr. Hans Hendrich Shaar hos antaget en Captain Nafnlig Niels Nielsen som har ofr. de kongl. Mayst. herretsb?nder at commandre for mener enu Hans Vefstsen at stride imod hans kongl. Mayst. lou at den som har en bestelning b?r iche der imod at hafue nogen anden bestelning paa det at den fattige bonde som shatter og shylder til Hans Kongl. Mayst. aller naadigst oc for moder i denne sag at Hans Kongl. May'sts lou enu iche er ofrtraadt ved saa mange fattige b?nder shal vere Indstefnet her til birchetinget saa formoder Hans Vefstsen at om saa var hand hafde afr:trodt udig een eller anden maade eller forgrebet sig saavel som hans mednaboer, oc i det ?frige saa er Louens ord at bruge paa den rette maade oc iche at bruge saadan mener f?rst at tage 8te mend op siden synsmand bagefter at stefne vidnesbyrd til et fremmet ting oc til sp?rgsmaal. Denne Capt. Niels Nielsen som er fuldmegtig imod de fattige stachels b?nder, serlig imod Hans Vefstsen, som er en ung mand oc hafr. antaget for n?d oc trang den 13 gaard i R?dsher sogn som sin broder Lars Vefstsen er ret eyermand oc huusbonde fores saalenge som af forhen 13 gaar kand af redesshat til hans kongl. mayst, mens som min broder Lars Vefstsen det aar 1710 lagde sin rugsed der til bemelte 13 gaar herfore hand nu 1711 blef commanderet ind til Christians? for en soldat oc forreviste en karl i Kongens tjeneste der ind for forre der blef huerchen opp?jet eller saaet nogen vaars?d samme aar oc var samme commandering om paasketider oc blef der ligendes til St. Hans dags tider der efter alligevel maatte hand betalle alle hans Kongl. Contributioner til huert sted som elles naadigst var oc blef paab?det af den 13 gaar i R?dskersogn her for hand blef beshadiget at hand iche self kunde der ofr. forrestaa samme gaar formedelst hans korn oc hafre blef belingendes paa loftet som shulle veret saaet det foraar, huorforre hand maatte afr.gifue til mig Hans Vefstsen, oc nu at jeg forn. Hans Vefstsen ved mine omkringliggende boende naboer som er dem slet intet imod eller til hinder en ringe deel gaald mark som liger reet ud for den 13 gaar oc er samme gaards rette fortoug som skal oc b?r shattes oc shyldes forres til hans Kongl. Mayst. allernaadigst oc formoder at det er iche Hans Kongl. Mayst. vllie at fattige b?nder paa hans kongl. Mayst. land shal saa trebuleres ved adskellige Retters oc forhindre deres auling oc arbeide oc begieres her paa Hans Kongl. Mayst. Birchefogets kiendelse oc dom om des shulds saa handles imod Hans Kongl. Mayst. b?nder, oc i det ?frige formener Hans Vefstsen, at de som har vidnet tilforn inden N?rre Herrets ting oc paa aasteden om de iche burde oc at vere her Indstefnet f?rend nogen atest eller vidnesbyrd blifr. for h?rt efter louens pag. 108 - 12 art."
Niels Nielsen ville ikke svare p? Hans Vefstsens indl?g, da dagen snart var g?et og at alt ville blive oplyst under sagens gang. Den f?rste som kaptajnen afh?rte var Anders Larsen fra Olsker, der fortalte at han i 8te eller 10 og 40 ?r havde f?rt sit kv?g uhindret til gr?sning p? Vestermark. Han havde ingen viden om, at det var f?lles eller kongens mark eller om det nogensinde havde v?ret inddelt i lodder med sten eller stabler. Lars Nielsen mente, at jorden nord for g?rdet tilh?rte slottet, det syd for kaldtes bondens mark. Anders Larsen havde kun viden om at han uhindret kunne f?re sit kv?g til Vestermark.
Mons Olsen p? Holleg?rden (g?rd nr. 12 i Olsker) fortalte at han i 17 ?r uhindret kunne f?re sit kv?g til Vestermarken. Niels Nielsen fik dommerens tilsagn om at tre af b?nderne: sandemand Lars Nielsen fra Habbedam, Hans Vefstsen og hans fader Vefst Pedersen alene m?tte stille sp?rgsm?l til vidnerne, da det ellers ville enden i "bulder og tumult og der med forvilde vidnesbyrdene". Dommeren ville dog have ret til at lade andre stille sp?rgsm?l, hvis han s? en mening med det. Hans Vefsten p?stod at Mons Olsen havde sat g?rde til Tegn Udmark, som strakte sig fra Sandvig, Allinge, langs stranden forbi R? sogn ned til Helligdommen. Han mente, at denne mark l?nge havde v?ret delt mellem b?nderne. Mons Olsen sagde, at han ikke havde lagt jord til sin g?rd i ?stre udmark, men at han godt vidste at b?nder syd for ham havde gjort det, samt at en udbygger ved navn Hans Hansen som bor i Per Aages hus har indlagt en lille del til k?lhave.
Niels Nielsen (der ?benbart boede syd for Mons Olsen) aldrig havde lagt noget til sin g?rd og at han aldrig havde v?ret med til at dele noget jord med de andre b?nder.
Lars Nielsen vidnede at for ca. 40 ?r siden (da hans fader havde boet p? Habbedam i 6 ?r [=1675]) blev der udf?rt kv?g p? Vestermark. Han var ikke bevidst om markskel, men at hans salige fader og hans formand havde tilegnet sig sit fortorv, hvor han rev br?ndsel. Han vidste, at der var nogle udbyggere, der ligeledes hentede br?ndsel uden at sp?rge nogen.
Peder Aretsen vidnede at for 38 ?r siden [=1677] drev hans for?ldre i Sandvig deres kv?g ud p? vestermarken og at de huggede fri br?ndsel. Sandvigborgerne brugte dog mest Egeslykken til sommerkv?get. Nord for Vestermarken l? Slotsmarken - han brugte ikke navnet Bondemarken i sit f?rste vidnesbyrd, men efter opfordring fra Hans Vefstsen kunne han bevidne, at Vestermarken ogs? kaldtes for bondemarken. Men han holdt fast i, at det var f?lles for b?de Allinge og Sandvigs borgere s?vel som b?nderne i sognet.
Anders Hansen huskede 40 ?r tilbage, hvor hans for?ldre f?rte ?g og kv?g ud p? Vestermarken uhindret. Han mente, at hans for?ldre for 60 ?r siden gjorde det samme - undertiden gennem Habbedamsleddet eller Haldeg?rdsledet eller Brog?rdsleddet. Allinges borgere brugte altid Brog?rdsleddet til deres kv?g, n?r de skulle p? sommergr?sning i Vestermarken. Han havde sk?ret t?rv og revet br?nde p? udmarken efter tilladelse fra Lars Nielsen, men han vidste ikke om Lars Nielsen havde myndighed til at give lov hertil. Han fortalte at b?nderne havde tilegnet sig deres fortorv af vestermarken. Hans Vefstsen ville have Anders Hansen til at vidne om at jorden nord for steeng?rdet tilh?rte slottet og s?nden for var b?ndernes fortorv. Anders Hansen mente, at marken b?de syd og nord for g?rden havde v?ret f?lles i gennem de sidste 40 ?r.
Frennet Hansen vidnede, at Vestermark i 30 ?r var f?lles gr?sning b?de for byfolkene og b?nderne, men at b?nderne havde opdelt marken mellem sig til br?ndselshugst og t?rvesk?ring. Hans Vefstsen bem?rkede at Frennet Hansen boede i det hus, som tidligere var uenighed om tilh?rte den 5 eller den 7 g?rd. Frennet Hansen erkendte, at det var ?nsket nedrevet, men at han havde k?rt for Lars Tydsk p? den 6 g?rd, men han havde k?bt huset af S?ren Gifuersen og at han havde fri br?nde ud for sit udg?rde.
Niels J?rgensen huskede, da han var hjemme hos sine for?ldre p? Brog?rd, at der var uhindret adgang til gr?nsning p? Vestermark, beliggende vest og sydvest for Brog?rd b?de for b?nderne og borgerne.
De ?vrige borgere i byerne vedstod deres attest p?, at Vestermark er f?llesmark, hvilket Hans Vefstsen ikke ville acceptere, som han sagde, der havde f?lles interesse og stod i ledtog med hinanden.
J?rgen [Hansen] Gi?dich p? Brogaard havde haft 8te m?nd til at bevise, hvad der var indmark og udmark til g?rden. Der var indgr?ftet en strimmel l?kke, som der var sat et hus p?. Peder Larsen vidnede, at da han var p? bes?g hos sin farbror Peder Nielsen for ca. 43 ?r siden [=1672] boede der en mand ved navn Andris Magrefue i Buggehuset, som havde revet 4 l?s ene og som Brogaards ejer Peder Nielsen havde beslaglagt, da det skete p? g?rdens fortorv, netop der hvor den nuv?rende ejer J?rgen Gi?dich havde givet Enner Engelbrethsen lov til at bo og indgr?fte.
B?nderne fra Rutsker med sandemand Hans Svendsen vidnede og vedstod deres skriftlige indl?g fra 9 oktober 1715 som skal indf?res i sagen.
Niels Nielsen udsagde p? amtsskriverens vegne, at det nu var klart bevist, at vestermark var f?lles for b?nder og borgere, s?vel som fiskerlejer og hosboende husm?nd.
B?nderne i Rutsker og Olsker sogn mente, at de havde rettighederne til udmarken s?fremt at de betalte skatter af jorden og at de kunne bede kongen om dispensation, hvis noget stred mod loven. Enkelte udbyggere havde bygget p? udmarksjorden efter tilladelse fra lodsejer, hvilket var et problem, hvis det blev tild?mt som f?lles mark.
Parterne udbad sig tingsvidner p? rettens vidnesbyrd.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015.
|
1684 - 1755 (~ 71 år)
[1]